CASE: ANNA OG FEJLKØBENE
I denne måned er vi
på besøg hos
smykkedesigneren
Anna Linn, der har
virksomheden
Anna Linn Jewellerys.
Smykkedesigner Anna Linn elsker at shoppe på nettet - men selvom hun er stilbevidst og selektiv, er det alligevel svært helt at undgå fejlkøb. Dem har vi på the imPERFECTIONIST fået lov at redesigne for hende.
artikel: Sarah Boddum
“Jeg vil sige, at jeg på en måde altid er på udkig efter det næste perfekte stykke tøj til min garderobe - men jeg er helt sikkert
blevet mere kræsen!”
Som så mange andre, har Annas shopping også bevæget sig mere og mere fra den fysiske butik mod webshops.
“Jeg plejede engang at shoppe meget i butikker, men nu kan jeg næsten aldrig finde noget jeg vil købe, når jeg så er derinde - selv
hvis jeg ville.
Det er tildels også fordi jeg er blevet meget vant til at shoppe brugt online på Trendsales og Tise. Jeg køber nok 3/4 gange mit tøj
derfra, når jeg køber noget. Og det gør også at jeg er blevet vant til at få nogle virkelig gode priser på brugt lækkert tøj og så virker
nyt dyrt tøj ikke så tiltrækkende mere.”
Selvom hun handler mest på nettet, er hun alligevel blevet god til at undgå fejlkøb. “Først og fremmest så har jeg jo ikke mulighed-
en for at sende retur på trendssales eller tise, men hvis ikke jeg kan lide det, så prøver jeg bare at sælge det på platformen igen.
Men køber jeg nyt online, så er det meget efter erfaring. Jeg har efterhånden fundet de steder, jeg bedst kan lide og kender min
størrelse nogenlunde, så det kun kommer retur hvis pasformen slet ikke passer min kropstype alligevel. Men bliver det ikke sendt
retur bliver det solgt på TrendSales eller givet til genbrugen.”
“Det er nok min måde at tage hensyn til miljøet når det kommer til mode - at jeg oftest køber brugt, men også er god til at sælge
brugt eller donere, så tøjet for en chance for at leve videre. Men jeg vil da slet ikke sige jeg er den bedste til at tage hensyn, fordi
så ville jeg slet ikke have så meget tøj” griner hun.
I det hele taget er bæredygtighed og modebranchen ikke to ord, Anna giver særligt meget for ikombination. “Det første jeg tænker,
når jeg høre ord som ‘bæredygtig fashion’ er greenwashing! Jeg tror generelt ikke på det, når brands laver ‘bæredygtige kollektion-
er’ - det mest bæredygtige ville vel være ikke at lave mere nyt tøj, men at købe brugt allerede eksisterende tøj.”
Noget af det tøj, hun ikke får brugt er en lille bråstribet sommerkjole med åben ryg lukket med snørrer og en kæmpe bunke
tørklæder.
“Kjolen synes jeg egentlig var super fin, men den blev lidt for ‘bar’ til mig. Jeg ville gerne at den blev lidt mere egnet til de
forholdsvist kolde somre. Stilmæssigt havde jeg også en forestilling om noget med nogle sløjfer og bindebånd, da det er en stil jeg
er vild med.”
Hvis du vil se hvordan skjorten og bomberen blev til, så læs om processen og find selv mønstre og vejledning under DIY og syvejledniger.
